Projekterne er mange på den 7500 m2 grund. For at få et bedre overblik over vores grund, hus og have har vi tegnet grundplan digitalt op. På den måde skaber vi os et overblik og får skabt fokuspunkter og delmål så vi kan komme i mål med både hus- og havedrømme. Drømme der indeholder både tilbygninger, anlægning af adskillelige taresser, ,belægning, indhegning, urtehave, spa og meget andet. Vi har masser af drømme at tage af og se frem til.

I foråret nedlagde vi hestefoldene og investerede vi i en havefræser som skulle vende den hårdt trampede ‘heste-jord’.  Med havefræseren som tillæg i vores lille maskin-park har Simon virkelig gjort en indsats og har fået store arealer fræst. Jorden er blevet blød og lækker. Flere døde træer er blevet væltet og skåret op. Havearbejde der har efterladt sig en pæn stor bunke af grene, kviste og stubbe midt i haven. I sidste uge blev de to birketræer i forhaven fældet. Efter lang tids overvejelse lod vi de to gamle damer falde til fordel for en større gårdsplads med mere lys. Birketræerne svinede også meget og lod deres nedfaldne blade komme inden for gennem vinduer og døre. Vi har stor respekt for vores træer men har måtte flere lade livet for at andre træer har kunne få bedre betingelser for sollys og plads.  Træ-fældingen fortsætter sommeren over og vi får på den måde sorteret ud i de gamle og døde træer. I næste uge er det grantræet ved hovedhuset der skal fældes. Nederst i haven er der blevet sået blomstereng, som jeg forventningsfuldt går og venter på. At kunne plukke en buket vilde blomster ville være en luksus. 

Vejret har været så skønt de seneste par dage. Så vi er med alt selvfølgelighed rykket udenfor. Magnus har fået en plads ved siden af hans sansegynge, som han elsker at ligge i og nyde at blive gynget frem og tilbage. Alt bliver bare en smule bedre når vejret er lyst og solen står højt på en blå himmel. 

Hvor tiden flyver afsted, med hvad føles som et blink med øjnene er der gået næsten et halvt år. Fra årets start frem til nu (slut Maj) er der sket store ændringer i vores lille familie. Jeg har fået nyt job som kommunikationsmedarbejder hos Enemærke & Petersen med opstart i starten af Marts. Arbejdet ligger blot en halv times kørsel i bil fra vores lille landsted, hvilket giver så god mening i forhold til vi er en lille ny børnefamilie. Jeg nåede at være en uge på kontoret før Danmark blev lukket ned og Corona-krisen blev en realitet. Jeg og mine kollegaer måtte derfor Skype og kommunikere digitalt og over telefonen fra hvert vores respektive hjemmekontorplads. Først nu her over næsten tre måneder senere, begynder folk at vende tilbage og hverdagen at se mere almindelig ud. Det gælder om at få afspritten hænder og holde afstand.  

På trods af at Danmark fortsat er i en form for undtagelses-tilstand synes folk at have glemt hvor vigtigt det er fortsat at tage deres forholdregler i forhold til at forebygge smitte. Det har været en tankevækkende tid med en tvungen tænkepause for os og hele verden. Flere steder i verden har naturen kunne ånde igen, som resultat af, at vi mennesker har sat vores liv på pause. Det er en ufattelig tanke at det først er når vi mennesker bliver ramt på vores liv og sundhed, da har vi viljen til at ændre vores adfærd så planeten og dyrelivet igen får et reelt eksistensgrundlag. Den tanke er for mig skræmmende.

Fra det store- til vores eget miniperspektiv herhjemmme blev ikke meget ændret på trods af krisen. Simon fortsatte på sin job og jeg arbejdede hjemme fra kontoret. Magnus blev passet af farmor Else, der for at begrænse smitten, passede ham hjemme hos os og ikke hos hende som først planlagt. Magnus synes det var herligt at have både farmor og mor omkring sig. Smilende og glad som altid. 

Magnus har også udviklet sig helt enormt. I april begyndte han for alvor at kunne kravle. Hans bevægelsesfrihed giver os forældre nogle udfordringer i at holde styr på den lille krudtugle. Der er fart på. Ikke mindst i gåstolen som han benytter som var han en fisk i vand. Hans små lyse lokker, som også er blevet en del længere, ligger sig tilbage når han suser igennem stuen hele vejen ud i gangen. Gerne med ophold i køkkenet hvor lågen til ovnen skal åbnes, skufferne skal åbnes og stole skal væltes. Han har udviklet en helt speciel teknik til at få væltet stolene. Det ved jeg fordi han ser så stolt ud og smiler en smule frækt, når endnu en stol har overgivet sig og vælter med et brag. Ikke kun Magnus’ motorik har taget et spring. Også hans mimik. Der er flere nye udtryk og lyde “mam mam” og “mo’a” og så er han begyndt at klappe med hænderne og hoppe når han bliver glad. At se Popsi og Krelle og Sherif Haps er virkelig nogle af farvorit aktiviterne. Magnus har aldrig rigtig kunne lide babymad. Det skal være mad med smag og rigtig gerne mad med sovs. Farvoritterne er: kartoffelmos, mørbradgryde og frikadeller. Derudover er den lille prut startet i vuggestue – og han elsker det. Men når de vælger at spille Popsi og Krelle, lege og danse så har det ikke været svært for Magnus at føle sig tilpas og være med på den. Han dansede en af de første dage med en af stuens piger, så det starter tidligt som en af pædagoerne sagde til os da vi hentede en smilende lille dreng. Magnus bryder sig ikke om at have sokker på, de skal altid hives af.  Hjælpsomme som børnene er på stuen hjælper de Magnus når han vil have sokkerne af. Jeg tyder at der er gode venskaber i vente. Det er så skønt at vores lille dreng trives så godt og jeg er så stolt af at han klare det så flot. Han startede jo da han kun var 9 mdr. gammel, men samtidig har Simon valgt at tage de sidste måneders barsel. Derved at far altid hjemme hvis der problemer i vuggestuen og vi har muligheden for at hente lillemanden tidligere. 

Med et blink var det somom at December gik. Det har været en god og hyggelig julemåned dog med en smule frustration over den brækkede ankel. I år: 2019, skulle vi for første gang holde jul i huset. Det gjorde vi sammen med mormor, moster og mosters kæreste. Som forudset var der mange fine gaver til lille Magnus, som fik legetøj, tøj, gåvogn og meget mere. Gaverne eller nok nærmere gavepapiret blev der kigget meget på og med lidt hjælp fik Magnus pakket sine gaver ud. Det var helt specielt at det var vores første jul i huset samtidig med at det også var Magnus’ første jul. Selvom han nok ikke kan huske det når han blive ældre, så var det en skøn juleaften der betød rigtig meget for os. For vores begges vedkommende var det den første jul vi skulle afholde, så der var også en smule nerver i forhold til om flæskestegen nu blev både saftig og med sprøde svær. Om der nu var nok mad og om gæsterne ville hygge sig. Men det hele viste sig at gå godt. Der var ihvertfald skønne rester til et par dage efter. Juledagene gik med ren afslapning og inden længe var det tid til at velkomme det nye årti og sige farvel til det gamle. 

Lige op mod november gik alt stærkt da vi skulle planlægge og arrangere Magnus’ barnedåb. Men også november gik stærkt og pludselig stod vi til indgangen af december måned. Nu har haven endnu engang fået nye farvetoner og et tyndt frost-lag ligger tyndt over det olivengrønt græs. Tidlig morgen fik vi os et chok da Simon skvattede på trappen og væltede på en så uheldig måde at han brækkede anklen. Det betød at han fik tidligere ‘juleferie’ end først antaget. 6 uger hjemme. De første to med benet holdt helt i ro. De sidste to med opstart af genoptræning. De større haveprojekter gik derfor en smule i stå og vi måtte i stedet hygge indenfor. 

Der gik hurtigt et par måneder med den lille ny på armene. Lille Magnus har også udviklet sig enormt og vokset sig til en lang lille bøf. Sidst sundhedsplejersken var på besøg vejede han 7 kg og var tæt på 59 cm lang. Han ligner mere og mere Simon. De store dejlige æblekinder er svundet en smule ind og han har fået et mere aflangt ansigt. Vi er så småt ved at finde os til rette i at være forældre. Selvom det er en smule hårdt med søvnen og med den nye virkelighed, kan vi jo ikke stå for lille baby Magnus. Han er en mild, smilende og nem baby. Han bliver kun sådan for alvor sur hvis maden (sutteflasken) ikke når hurtigt nok frem eller hvis han vågner fra en ond drøm. Hvis babyer egentlig kan drømme. Han elsker at bade, det er det bedste han ved. Både øjne og mund smiler når han bliver vasket med vand og sæbe. 

Det kan stadig nogengange være lidt surrealistisk at tænke på at han er vores søn. Et lille menneske som vi har skabt. Men samtidigt føles det som om han har været her altid. I vores begestring for ham skal vi også huske på at se hinanden. Det kan allerede nu – til tider – gå op i praktik, bleer og babysprog. Mor Else har været rigtig god til at passe Magnus og har givet os muligheden for at tage på kro-ophold. En enkelt overnatning uden baby. Bliver meget mærkeligt. Savner den lille bare vi tager på indkøb uden ham. Men det skal nu nok gå og blive dejligt med lidt kone/mand, kærestetid. 

I haven har farverne pludseligt ændret sig. Pludselig ændre haven farver. Det store kirsebærtræ har fået orange-røde blade der dækker græsset. Simpelthen det smukkeste syn. Jeg elsker vores have. Det giver så mange vitaminer at opleve årstiderne forandre sig og suge dem til sig når vi arbejder og bruger haven. Idag fik vi hjælp af Mor Elses mand Poul-Erik til at grave ud til ligusterhæk. Hækken skal dække af ud mod vejen. Vi planter hækken i løbet af denne uge og forventer den er stor og flot om to til tre år. Det passer med at Magnus trygt også kan løbe i forhaven uden vi konstant skal have ham under opsyn. Jeg regner nemlig stærkt med at han bliver et lille energi-bundt, hvilket alt tyder på som han spjætter og er nysgerrig. 

Den sidste del af sommeren blev brugt i haven. Simon havde fået gang i motorsaven og fældede flere træer bagerst i haven og i hestefolden. Vi har snakket meget om at have respekt for haven og de gamle træer som har levet her i godt hundrede år. Det ville med andre ord være ærgerligt og synd at se bort fra deres alder og fælde flere end højest nødvendigt. Men vi må også indse at flere af havens træer er døde og blot tager næringen fra de andre træer. Så den store planlægning om hvilke træer der skal blive og hvilke der skal fældes er gået igang. Da lille baby Magnus nu er kommet til verden, kunne jeg også deltage i arbejdet. Jeg fik klippet æbletræet til og sammen fik vi klippet den store bøgehæk ind mod naboen. Der røg flere meter bøgehæk og den blev trimmet godt og grundigt,   

Lille Magnus er en nem baby. På trods af lidt maveproblemer i starten er kan kommet godt igen og vokser derudaf. Han er en lille stor dreng. Glad og mild. Elsker mad og er begyndt at smile til os. Det er simpelhen det dejligste smil i verden.

Terminsdatoen nærmer sig. Med mindre end en uge tilbage til den 19. juli er vi i den grad i vente-tilstand herhjemme. Vi spiller nogengange musik for lille baby bumle. Da han var helt lille i maven reagerede han meget på “Luftens Helte”-introsangen og på “Hjælp jeg er en fisk”. Det er ret sjovt hvordan han reagere og sparker. Om det er fordi han ikke kan lide musikken kan vi jo selvfølgelig ikke sige, men hans spark er efterhånden så kraftige at de kan sparke mobilen ned når den ligger på maven og spiller.  Igår fik han spillet Michael Jacksons “Thriller” for sig og han (sparkede) rockede med. 

På trods af ventetiden er der selvfølgelig altid nye projekter at tage sig til på husmandstedet. Igår gik vi så småt igang med at ryde forhaven hvor flere gamle træstubbe var blevet efterladt. Rundt om var der en stærk tilvoksning af ukrudt. Planen er at forhaven skal skærmes af ud mod vejen. Hvor træstubbe og ukrudt før har vokset skal der laves et bed med blomster og buske. Men i første omgang har vi ryddet området og skal have skaffet de store stubbe af vejen. Vi skal derudover have fundet på en afskærmnings-løsning. Om det bliver et hegn, buske eller noget helt tredje skal vi stadig finde frem til. Der er en masse ideer på tegnebrættet. 

Simon fik taget en masse billeder i haven hvor vores frugttræer der for alvor er begyndt at springe ud. Det er simpelthen så spændende at opleve haven om sommeren.  Vi vidste ikke på forhånd hvad de forskellige træer og beplantning i haven bestod af da vi købte huset i vintermånederne.