2019 har på mange måder været et meget begivenhedsrigt år for vores lille familie. Først og fremmest blev vi en familie da lille Magnus kom til verden i sommers. Et par måneder inden havde vi købt huset og endnu før da blev vi gift på Ringsted Rådhus og spiste frokost med den nærmeste familie i lejligheden i Ringsted. For mit eget vedkommende bliver det ikke kun farvel til 2019 men også med et årti der har budt på både op og nedture, kriser, udfordringer, glæde og lykke. Et årti hvor jeg på mange måder lærte at være voksen og finde frem til det der inderst inde betyder noget for mig. Der skal i virkeligheden ikke så meget til at gøre en glad, så længe man har mod til at lytte til sin egen mavefornemmelse. Det var årtiet jeg startede og færdiggjorde min uddannelse. Årtiet hvor jeg var i en stor personlige krise der gav mig den største følelse af rodløshed jeg nogensinde har følt. Men så var det det også årtiet hvor en biograf-invitation fra en sød fyr endte med at blive ham jeg skulle tilbringe resten af mit liv med. Det var årtiet hvor vi fik vores dejlige søn. Årtiet hvor vi købte huset og flyttede ud på landet. Hvis man kunne få tiden til at stoppe, lige nu i dette øjeblik så må jeg være tæt på lykkelig .
Jeg har lært af de sidste ti år at alt forandres og udvikles, men jeg har en fornemmelse af at det hele nok skal gå. Det bliver altid en anelse sentimentalt når man skal gøre status over det forgangne år. Hvad end man ønsker en total forandring eller blot ønsker at holde fast og nyde hvad man har og eller har opnået. Med Magnus bliver ‘tid’ for mig et meget mere konkret begreb, end hvad det har været for mig før. For jeg kan se ham vokse nærmest hver eneste dag. Tiden er for mig blevet et meget mere værdifuldt begreb fordi den er vigtig at bruge på det og dem jeg holder af. Det der giver energi og bygger op. Jeg ser frem til de næste ti år og glæder mig til at dele det hele med min Simon og min Magnus.
