Det Lille Hus På Landet
  • Have
  • Øjeblikke
  • Indretning
  • Renovering
  • Familie
  • Om Det Lille Hus På Landet
  • Have
  • Øjeblikke
  • Indretning
  • Renovering
  • Familie
  • Om Det Lille Hus På Landet

Det Lille Hus På Landet

Historier fra et husmandsted

Kategori:

Renovering

Flytterod og malerarbejde
Renovering

Flytterod og malerarbejde

af Signe 12. juni 2019

Det store malerarbejde er fortsat igang. Simon maler på livet løs og med assistance og virkelig kærkommen hjælp fra familie (tak Far, Sanne og P) er vi kommet et godt stykke. Der har været en del arbejde med både hus og have. Det gode vejr har heller ikke givet lysten til at arbejde indendørs – men det skal jo gøres.  Jeg er blevet nægtet adgang til malerarbejdet på grund af graviditeten. Så jeg har kigget på og valgt farver. Overetagen har fået en omgang hvid maling i både soveværelset og kontoret. I babyværelset har vi malet en rigtig fin grøn-blå farve. Stuen er blevet malet hvid pånær en væg der har fået en mørkegrøn dusty farve. Det mørke gulv i huset giver rigtig meget varme og den mørke nuance passer rigtig godt til rummet og hygger. I det hele taget har den hvide maling gjort underværker i hele huset. Den sidste del af Simons ferie skal vi have malet køkkenet og gangen. Vi overvejede en farve i gangen, men går med den sikre hvide maling til en start. Gangen er meget smal, så vi ønsker ikke at den fremstår smallere. 

Igår fik vi flyttet sengen ovenpå med hjælp fra far Mogens og fik taget soveværelset i brug. Det er blevet et hyggeligt lille rum. Den første nat lynede og tordnede det som aldrig før. Så jeg vågnede flere gange – mens Simon (udmattet fra husarbejde) sov gennem hele natten. Igår tog vi også den obligatoriske tur til IKEA og købte småting til organisering af vores kontor/walk-in og småting til indretningen af soveværelset. Til sidst kunne jeg dog dårligt gå på grund af hævede ben og fødder. Men det var en ferie-udflugt værd og vi hyggede os efter indkøb med en is og sodavand.

I morgen skal køkkenet have en omgang hvid maling. Den lilla farve falder ikke i god jord hos mig. Så det bliver dejligt at få en mere ro på farvesammensætningen. Vi ønsker med tiden at få udskiftet køkkenet. Men der er flere projekter der kommer før, da køkkenet er funktionelt som det er. Jeg må dog indrømme (at jeg som det eneste) savner vores gamle lejligheds køkken med store skuffer og mere praktiske skuffe- og skabsindretning. Men tror med garanti vi bedre kan træffe nogle fornuftige nyt-køkken-beslutninger når vi finder ud af hvilke behov vi reelt har. Køkkenet er som det står virkelig hyggeligt og det lille spisebord bliver brugt flittigt hver dag. Så alt går fint og det fungere som det skal.  

12. juni 2019 0 Kommentarer
63 FacebookPinterest

Vores Husmandssted fra 1922

Vi hedder Simon og Signe og er forældre til lille Magnus. Vi har købt verdens dejligste husmandsted. Vores grund er på hele 7.500 m2 og vi har masser af ideer og drømme som vi kun lige er begyndt på at bygge, renovere og indrette.

Vores Husmandssted fra 1922

Følg vores husprojekt som førstegangskøbere og husejere. Vi hedder Simon og Signe og har købt verdens dejligste husmandsted. Vores grund er på hele 7.500 m2 og vi har masser af ideer og drømme som vi kun lige er begyndt på at bygge, renovere og indrette.

Seneste indlæg

  • Sommerhaven
  • Ét blink med øjnene
  • Velkommen 2020
  • Den søde juletid
  • Vintertid
  • Så kom efteråret

Kategorier

  • Familie (13)
  • Have (11)
  • Indretning (1)
  • Mad og drikke (2)
  • Øjeblikke (5)
  • Renovering (1)

@2019 Det Lille Hus På Landet


Op til toppen